søndag den 29. november 2015

Nye klinker på badeværelsesgulvet

Efter 2 år i huset har vi nu sagt farvel til vores mildt sagt specielle gulvklinker.
Der har jo været mange andre renoveringsprojekter på huset, men vi vidste at vi ville nå til badeværelset i stueetagen på et tidspunkt.
Spørgsmålet har været et komplet nyt badeværelse eller en renovering.
Valget er endt på et "monkey shine"! Det vil sige en lille renovering fremfor et kæmpe projekt.
Hverken Sus eller jeg har brudt os om det spraglede gulv, hvor fliserne dannede et mønster a la blomster. Senest kaldte min nevø Mads på 5 år gulvet for et pizza gulv!
Man er jo tilbøjelig til at give ham ret.
Sus og jeg hyrede en murer til at lægge de nye klinker.
Nu er projektet afsluttet med nyt gulv. Undervejs blev toilettet afmonteret, og der blev lagt nye klinker ovenpå det eksisterende gulv. Et gulvafløb er blevet hævet og fået ny rist.
Døren har fået skåret en centimeter af bunden, så det hele kan åbne og lukke.
Vi har tændt for gulvvarmen igen, og det kommer fint igennem et ekstra lag.
Vi er meget glade for vores "nye" badeværelse, hvor der nu er dejligt varmt og pænt.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar