tirsdag den 23. februar 2016

Igen igen

Jeg kan endnu ikke lægge professorterningen fra mig. Der er gået sport i at blive hurtigere, og igen igen er min personlige tid blevet forbedret.
Jeg kan kun sige prøv det!!!

søndag den 21. februar 2016

Rejsemål 2016

Vi er så heldige, at 2016 byder på flere, og ret så forskellige, rejsemål.
I næste måned rejser min mor og jeg en tur til Grønland. Vi rejser jo sammen omtrent en gang om året og vælger ofte lidt utraditionelle rejsemål. I år er ingen undtagelse må man sige. Vi skal på en fem dages tur til Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord), der ligger nord for Nuuk.
Vi har tilkøbt en naturoplevelsespakke og skal køre med hundeslæde, opleve indlandsisen og (forhåbentlig) se nordlys. Det bliver vildt spændende.
I april rejser Rasmus og jeg med 12 venner til Budapest. Vi skal sådan set bare ned og hygge os sammen og rammerne er da også sat med tur på Ølcykel og Dinnercruise på Donau.
Årets sommerferie kommer, blandt andet, til at foregå på Mallorca, hvor vi skal tilbringe 10 dage. Det bliver SÅ fantastisk med sol og varme garanti.
Vi har mange gode rejseoplevelser der venter i 2016. Herligt!

lørdag den 20. februar 2016

Glimtende 40 årsgave

I sommers købte vi en lille alliancering i hvidguld med fem små brillanter til mig, da jeg længe havde ønsket mig sådan én. Vi købte den privat af en dame herfra byen for 700 kr. Jeg har været meget glad for den, men tænkte samtidig at den gerne måtte "vokse" lidt. Ikke i ringstørrelse, for der var den faktisk lidt for stor, men i diamantstørrelse.
Og, så var det jo oplagt at ønske mig én af mand og børn i 40 års gave. Jeg har faktisk haft den et stykke tid, for vi købte den i januar på Lauritz.com, da der var en fin ring til salg i passende ring- og stenstørrelse.
Jeg er superglad for den og synes den er meget smuk og passer fint til min forlovelsesring.
Den gamle alliancering har min søde mor overtaget som tak for hjælpen for at være køkkenpige til vores fest i januar.

Nye badehåndklæder

I fødselsdagsgave fra Rasmus og ungerne fik jeg, blandt andet, lov til at bruge penge på www.time2bath.com. En hjemmeside der får produceret og forhandler moderne og nordiske udgaver af tyrkiske badehåndklæder, de såkaldte pestemals.
Jeg fik et i julegave, som jeg har brugt rigtig meget siden. Primært til vinterbadning.
Jeg har siden haft lyst til at supplere op til hele familen og i går modtog jeg så de fine håndklæder i smukke mønstre og farver. Jeg fik også nogle sæber og en kese (skrubbehandske).
Håndklæderne er vævet på små væverier i Tyrkiet af 100% bomuld. Håndklæderne er tyndere end almindelige håndklæder, men har en super sugeevne. Desuden tørrer de hurtigt igen efter brug og fylder og vejer næsten ingenting.
En andel god ting et størrelsen. De modeller jeg har valgt er ca. 90x175 cm, altså meget store og perfekte til både at svøbe sig i og sidde/ ligge på.
Sidst, men ikke mindst er de meget smukke synes jeg.
Ja, jeg er altså meget begejstret for håndklæderne og glæder mig til at bruge dem både til dagligt og til de rejser 2016 byder på.

fredag den 19. februar 2016

Morgenmad to go

Vi har fri i dag og startede dagen med at være praktiske. Vi har gang i et ommøbleringsprojekt, der omfatter Milles værelse samt hems og anneks i sommerhuset.
Dagens dont stod på kørsel af møbler frem og tilbage til sommerhuset i en varevogn, som vi har lejet af Rasmus arbejde. Vi ville gerne afsted så hurtigt så muligt, så vi bryggede kaffe og smurte rundstykker til at fortære på farten.
Det er dog meget svært at spise pænt og køre bilen samtidig, som billederne af Rasmus trøje vidner om.

tirsdag den 16. februar 2016

Uigenkaldeligt 40 år!

De sidste par måneder har meget handlet om Rasmus' og min 40 års fødselsdag. Primært mht. festen, men vi har også talt en del om det at rykke et årti op i alder.
I weekenden var det så min tur til at runde det skarpe hjørne.
I lørdags stod jeg tidligt op, overraskende nok til et lag sne, og kørte i havnen til et skønt vinterbad. Sidst på formiddagen kom min mor og vi hyggede os med gåtur, kagebagning og melodi grand prix om aftenen.
Søndag kom min far og svigermor og så fejrede vi min fødselsdag med hjemmelavede smørrebrød, et udvalg af lækre øl, samt snaps. Og lidt senere kaffe og cheesecake. Superhyggeligt.
Sidst på eftermiddagen tog vi ind til Krudttønden for at deltage i et mindearrangement for Dan og Finn Nørgaard, der jo blev myrdet for et år siden. Der var opstillet lys fra Krudttønden og ind til Synagogen i Krystalgade og så skulle man stille og roligt gå ruten på ca. 3,5 km. Det var en rigtig fin og smuk aften. Rasmus blev endda interviewet til Radio 24syv.
Om mandagen havde vi fri og så tog vi børn og bedstemødre med ind til Geologisk Museum, hvor vi var så heldige at se den meteorit der faldt ned i Herlev d. 6/2-16 (Vi hørte faktisk lyden af meteoritnedslaget da vi var sommerhus forrige weekend).
Den lignede mest af alt et stykke undseeligt beton. Men det var fascinerende at se den og alle de andre meteoritter museet har i sin samling. Den ene større end den anden.
Så, alt i alt har det været en fantastisk fødselsdagsweekend og mine første dage i fyrrerne har da også været helt ok.

torsdag den 11. februar 2016

Ny PR

Min nye hobby stjæler stadig lidt af min tid, men jeg bliver hurtigere og hurtigere.
Nu lykkedes det mig at løse terningen på 2 minutter og 44 sekunder.

Spisebordspynt

Jeg kan rigtig godt lide at have friske blomster på vores spisebord. Om sommeren mest fra vores have(r), men om vinteren er det primært købeblomster. Oftest køber jeg dem bare i supermarkedet til en billig penge. I øjeblikket er det en kombi, for i dag købte jeg syv smukke tulipaner i Rema for 15 kr. De står ved siden af en vase med nogle fine grene, som jeg har taget med hjem fra sommerhuset. En nabo havde beskåret nogle træer (æbletræer?) og jeg tillod mig at tage et bundt med hjem.
Lysestagerne fik vi i fødselsdagsgave, de er fra Iittala og hedder "Kastehelmi".

onsdag den 10. februar 2016

Jubii

Jeg må jo indrømme, at jeg har brugt timevis på at løse Rubiks terningen.
I dag lige midt i en pause i aftensmadslavningen lykkedes det for første gang helt uden huskesedler.
Jeg var heldig at farverne stod godt i slutfasen, så jeg slap for to logaritmer, hvor jeg normalt bruger huskesedler.
Den sidste logaritme er ret nem, og med tungen lige i munden lykkedes det.
Tiden var i øvrigt på 6 minutter og 27 sekunder.
Jubii!!!

søndag den 7. februar 2016

Spontantur til Orø

I dag besluttede vi forældre, at det var på tide, at hele familien kom ud og fik lidt luft.
På trods af protester, lykkedes det at komme afsted med en rygsæk fuld af proviant.
Først gik vi ned og tjekkede vores Geocache. Den lå fint og tørt præcis hvor den skulle. Derefter gik vi ned til Hammer Havn, hvor den kabelstyrede gule færge til Orø sejler fra. En spontan beslutning (og en hurtig optælling af vores likvide midler (til billetten) gjorde, at vi gik ombord og tog et smut til Orø.
Vi gik en god, lang tur og holdt frokostpause på en bænk, hvor vi spiste leverpostejmadder og kager og drak varm kakao til.
Vi sluttede turen på Orø med at finde endnu en Geocache inden vi tog færgen tilbage igen.
Efter en tur på ialt tre timer, har vi nu slået os ned i sofaen med ømme ben og røde kinder. Trætte på den gode måde.
Og vi har tænkt os at vende tilbage til Orø til sommer med cykler.

lørdag den 6. februar 2016

Tur til "Vinter Venedig"

I dag har jeg været med på en medlemstur til vinterbadeklubben i Holbæk og har det fantastiske navn "Vinter Venedig". Vinterbadeklubben holder til i Søbadet Venedig, der ligger i Holbæk Fjord og har fået sit navn derfra.
Vi startede med en rundvisning og klædte os derefter om (/af) og badede adskillige gange flankeret af saunature i den fine sauna med udsigt over Holbæk Fjord.
Vi sluttede af med en hyggestund i klubbens kaffestuen, hvor vi fik en tår kaffe samt boller og kager, som vi havde medbragt til lejligheden. Derefter skiltes vi og jeg kørte den halve times kørsel tilbage til sommerhuset, hvor vi er i denne weekend.
Det var en superoplevelse at besøge Vinter Venedig der, med sine 450 medlemmer og 20 år på bagen, kunne dele sine erfaringer med vores hurtigt voksende forening. Og, så var det lækkert at komme i baljen igen, det er mere end en uge siden for mit vedkommende. Og jeg kan mærke at vinterbadning er godt for både krop og sind.

Så langt så godt

Klik klik klik er en lyd som familien hører en del på i øjeblikket.
Vi er et par kolleger som har genopfundet interessen for professorterningen. De to kolleger har nu givet mig tilpas mange tricks og huskesedler med logaritmer, så nu er det lykkes for mig at samle den.
Jeg fik terningen i onsdags og her lørdag er den samlet for anden gang. Første gang var dog med en kollegas support på sidelinjen.
Jeg kan endnu slet ikke uden hjælpe/ huskesedler, det er nu næste mål.
Hvis det lykkes er der så mulighed for at gøre det på tid.
Min ene kollega kan løse den helt uden hjælp på under 2 minutter. Den anden skal bruge mindre end 5 minutter.
Verdensrekorden er i øvrigt godt 5 sekunder...

fredag den 5. februar 2016

1/2 times Sus-tid

En dejlig fordel ved mit arbejde er, at jeg har fri kl. 13 om fredagen. Børnene har fri kl. 14. Dvs., at jeg er så heldig at kunne få lidt Sus-tid af og til. Som i dag, hvor jeg har valgt at bruge tiden foran tv'et (og brændeovnen) i udestuen, hvor vi nu har fået en Chromecast. Jeg ser en fed serie "Top of the Lake" på Netflix. Dejlig dyster.
Om lidt vælter det ind med børn, legekammerater og ægtemand og så begynder weekenden for alvor.

Popcornet og gangsterchick'en

I dag skal pigerne til fastelavn på skolen. Majas klasse har temaet "Gangster" og hun er derfor klædt ud som sej gangsterchick.
Mille derimod, var i vildrede om hvad hun ville klædes ud som. Så fik vi den "geniale" idé, at hun da skulle været et popcorn(bæger).
Maja kunne bare finde sit tøj i sit skab (suppleret af sort makeup, en kæde fra kælderen og en tyggegummicigaret), hvorimod Milles kostume krævede en del af kreativiteten.
Vi fandt en passende størrelse papkasse, skar huller i til arme, ben og hoved og satte en bølget kan på foroven. Derefter beklædte vi den med rødt gavepapir (da jeg ikke kunne støve rød akryl maling op) og malede hvide striber på. Så fabrikerede vi et "popcorn"skilt til fronten og limede, af flere omgange, popcorn i toppen. Som prikken over i´et limede vi også popcorn på en hårbøjle.
Mille blev meget tilfreds med resultatet og det er jo det vigtigste. Personlig kan jeg godt se plads til forbedring, specielt i forhold til at lime flere popcorn på toppen. Men vi løb tør for tid. Og lim...

torsdag den 4. februar 2016

Stine Bramsen i Koncerthuset

I går indløste Rasmus en af sine julegaver: en koncert med Stine Bramsen i Koncerthuset i DRByen. Ikke dårligt en helt almindelig onsdag aften i januar. Min far kom og passede pigerne, de hyggede sig med at se videoer fra da børnene var små.
Vi kørte hjemmefra omkring kl. 19.20 og var på plads i god tid inden koncerten startede kl. 20.00.
Vi havde fået nogle meget fine pladser (note to self: Parterre, række 2, plads 23 og 24), hvor der hverken sad nogen foran os eller ved siden af os. Så der var frit og uforstyrret udsyn til scenen.
Som opvarmning sang en ung, dansk sangerinde ved navn Nayah, som bl.a. har haft nummeret "Bad bitches" som ugens uundgåelige på P3.
Derefter gik Stine Bramsen på scenen og sang en masse numre fra sit nye album "57". Hun sang også et par covernumre fra andre danske kunstnere, bl.a. Dúnés "Dry Lips" og til hele salens store overraskelse, trådte Dúnés forsanger Mattias Kolstrup ind på scenen og sang med.
Stine Bramsen er en utrolig dygtig sangerinde og hun skriver sine egne sange udfra personlige oplevelser og følelser. Og det kan mærkes i den måde hun synger på, synes jeg.
Det var en supergod koncert i den smukke koncertsal.
I næste måned skal vi afsted igen, dog noget lidt andet: Velvet Volume i Pumpehuset.
Hør en smagsprøve her: 

onsdag den 3. februar 2016

1. Dåb hos Hvidovre Vinterebadere





I søndags stod jeg op kl. 08.30, kun tre timer efter jeg var gået i seng efter vores fantastiske fest i lørdags, for at støtte op om min vinterbaderklubs allerførste dåbsarrangement.
Det foregik på nogenlunde samme måde som hos roklubberne, dog uden uhumskheder og Kong Neptun.
Vores forening havde allieret sig med ceremonimesteren fra "Det Kolde Gys" samt to hornblæsere fra en lokal jagtforening til at gøre begivenheden mere højtidelig.
For at være dåbsberettiget, skulle man havde vinterbadet i to år i foreningen, dvs. være startet i 2014. Skrællingene, som udøbte vinterbadere kaldes, mødte op festligt udklædte og blev derefter på udramatisk og ganske frivillig vis døbt i vandet ved vores badeplads. Da de kom op, fik de en lille én, en fanfare samt et indgraveret dåbshorn til at hænge om halsen. 
Efterfølgende var der morgenmad og uddeling af dåbsbeviser til de nydøbte vikinger og skjoldmøer.
Til næste år er det min tur til at blive døbt. Det bliver sjovt.

mandag den 1. februar 2016

2 x 40 års fødselsdagsfest


Lørdag den 30. januar 2016 holdte vi vores 2 x 40 års fødselsdagsfest.
Inklusiv os selv og Sus' mor i køkkenet var vi 37 personer, så der var fyldt godt op.
Da Sus og jeg besluttede, at vi ville fejre vores runde fødselsdage, var vi aldrig i tvivl om, at vi ville holde det hjemme.
Vi fik rokeret godt rundt på møblerne og fik plads til alle i stuen. Borde og stole lånte vi af familie og venner.
Kl. 17 kom gæsterne og de sidste gik først hjem efter kl. 04.
Med hjælp fra min mor og Sus' mor blev der dækket op, skrællet kartofler, kreeret forret, lavet salater, dessert, kager til kaffen osv.
Maja og Mille tog med farmor hjem til Slagelse, og så blev der ellers festet igennem.
Der var festsang, medalje "nej-leg" og glade mennesker overalt. Ikke mindst Sus og jeg som strålede over at se det hele gå op i en højere enhed.
Søndagen var mere tung, man er jo ikke 20 år længere.