onsdag den 3. februar 2016

1. Dåb hos Hvidovre Vinterebadere





I søndags stod jeg op kl. 08.30, kun tre timer efter jeg var gået i seng efter vores fantastiske fest i lørdags, for at støtte op om min vinterbaderklubs allerførste dåbsarrangement.
Det foregik på nogenlunde samme måde som hos roklubberne, dog uden uhumskheder og Kong Neptun.
Vores forening havde allieret sig med ceremonimesteren fra "Det Kolde Gys" samt to hornblæsere fra en lokal jagtforening til at gøre begivenheden mere højtidelig.
For at være dåbsberettiget, skulle man havde vinterbadet i to år i foreningen, dvs. være startet i 2014. Skrællingene, som udøbte vinterbadere kaldes, mødte op festligt udklædte og blev derefter på udramatisk og ganske frivillig vis døbt i vandet ved vores badeplads. Da de kom op, fik de en lille én, en fanfare samt et indgraveret dåbshorn til at hænge om halsen. 
Efterfølgende var der morgenmad og uddeling af dåbsbeviser til de nydøbte vikinger og skjoldmøer.
Til næste år er det min tur til at blive døbt. Det bliver sjovt.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar