søndag den 7. februar 2016

Spontantur til Orø

I dag besluttede vi forældre, at det var på tide, at hele familien kom ud og fik lidt luft.
På trods af protester, lykkedes det at komme afsted med en rygsæk fuld af proviant.
Først gik vi ned og tjekkede vores Geocache. Den lå fint og tørt præcis hvor den skulle. Derefter gik vi ned til Hammer Havn, hvor den kabelstyrede gule færge til Orø sejler fra. En spontan beslutning (og en hurtig optælling af vores likvide midler (til billetten) gjorde, at vi gik ombord og tog et smut til Orø.
Vi gik en god, lang tur og holdt frokostpause på en bænk, hvor vi spiste leverpostejmadder og kager og drak varm kakao til.
Vi sluttede turen på Orø med at finde endnu en Geocache inden vi tog færgen tilbage igen.
Efter en tur på ialt tre timer, har vi nu slået os ned i sofaen med ømme ben og røde kinder. Trætte på den gode måde.
Og vi har tænkt os at vende tilbage til Orø til sommer med cykler.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar