mandag den 28. marts 2016

Sæsonafslutning i Vinterbadeklubben

Onsdag d. 23. marts havde vi sæsonafslutning i min vinterbadeklub. Vi fik i dagens anledning fint besøg af femdobbelt medaljevinder ved VM i issvømning Mette Thomsen. VM i issvømning afholdes hvert andet år og blev i år afholdt i Sibirien. Man svømmer i vand med en temperatur omkring frysepunktet og i år var svømmebanen skåret ud af en tilfrosset flod. Mette svømmede bl.a. en distance på 450 meter!
Næste VM er i Estland i 2018 og Mette har en målsætning om at endnu flere danskere skal deltage.
Hun fik mange af os vinterbadere til at svømme længere end vi plejer og personligt svømmede jeg mere end dobbelt så langt end normalt. Jeg tror det blev til en 20-25 meter i alt. Og det vel og mærke UDEN sauna bagefter (der var strømsvigt i havnen).
Tja, den korteste distance til VM er 25 meter, så måske skulle man overveje at deltage? Bare for at være med. Vi må se.
Efter svømningen tog vi alle ud og spiste sammen.
Hen over foråret og sommeren fortsætter vi med at bade sammen i ny og næ og glæder os i mens til en ny sæsonstart i oktober måned.

søndag den 27. marts 2016

Traner over Hvidovre


Vi har været så heldige at se traner i Sverige for et par år siden. Det er en stor og meget karakteristisk fugl med en lige så karakteristisk lyd. 
Tranen yngler i det nordøstlige Europa og henover til Sibirien. De yngler således ikke i Danmark. Hvert efterår trækker de til overvintringspladser i Spanien og Nordafrika. Om foråret trækker de så nordpå igen og flyver som regel lige hen over Hovedstaden.
Faktisk kan man temmelig nøjagtig sige, hvornår de passerer. De har nemlig holdt hvil på Rügen og flyver derfra om formiddagen. Så rammer de Hovedstadsområdet sidst på eftermiddagen.
Vi har set (og hørt) to flokke af traner flyve hen over hovedet på os i vores have hhv. d. 15. og 24. marts 2016. Vi fik taget videoer af trækket, hvorpå man også kan høre tranernes lyd.
Se video her:


Og her:

Reflektioner om Grønland

Det lykkedes os at komme hjem fra Grønland. Vi fløj fra Kangelussuaq omkring kl. 21.30 mandag aften, godt og vel 12 timer forsinket. Vi var hjemme i Hvidovre ca. kl. 07 tirsdag morgen.
Vores ekstra dag i Grønland gik godt. Vi var som sagt på en ekstra sightseeingtur og var på museum. Ud over det gik vi en lang tur, spiste en masse masse mad i lufthavnscafeteriaet, besøgte alle souvenirbutikkerne igen igen og var en sidste tur i byens eneste supermarked Pilersuisoq, hvor jeg nu, hvis jeg kan lukke øjnene, kan se for mig hvor alle varerne står. Lige fra vatpinde til Beef Jerky. Jo jo.
Resten af tiden fik vi til at gå med at spille femhundrede og læse. Jeg fik også hæklet lidt. Så alt i alt gik dagen fint. Og man skal ikke være ked af at få en ekstra dag i dejlige Grønland.
For, en ting er helt sikkert! Jeg skal dertil igen. Jeg synes, at det var været en fantastisk oplevelse at besøge Grønland. Det er godt nok noget andet end livet i Danmark.
En ting er den urørte natur og de enorme vidder. Noget andet er den ufattelige stilhed der også er. Man fatter ikke, at noget så stort kan være så stille. Vi sad ude en aften for at forsøge at se nordlys (Vi har dog stadig den oplevelse til gode) og der var simpelthen ikke en lyd. Ikke en lyd. Det er uvant for en kjøvenhawner.
Vi talte en del om, hvorvidt vi kunne leve deroppe i en bygd som Kangerlussuaq. Min mor var meget afvisende for tanken. Jeg selv tænker, at det kunne jeg godt. HVIS nogle basisting var på plads: bolig, job og familie. Den altoverskyggende fritidsinteresse måtte så være naturen.
Det kommer dog næppe til at ske. Men, derop SKAL jeg igen.

tirsdag den 22. marts 2016

En ekstra dag i Kangerlussuaq

Vi har fået ekstra dag forærende i Kangerlussuaq. Flyet fra Danmark, og dermed TIL Danmark, er mange timer forsinket.
Årsagen er, at noget fransk flypersonale strejker... Og hvordan hænger det så sammen med, at vi ikke kan komme fra Grønland til København? Jo, det er fordi Air Greenlands Danmarks-flyver har fløjet en tur til Fuerte Ventura. Om for at komme hjem igen, skal flyet passere fransk luftrum. Og det må det ikke under denne strejke. Så derfor er vi og mange tusinde andre strandet overalt i verden.
Jeg er så umanerlig træt af flystrejker. Det rammer SÅ mange mennesker, da ikke kan komme til eller fra deres familier, bryllupper og begravelser.
Nå, men vi kan intet stille op og må bare vente. Vi har fået nogle vouchers til mad og drikke. Underholdning er på egen regning.
Vi tog en bustur op i fjeldet for at se om vi kunne være heldige at se moskusokse, men de havde gemt sig. Derefter tog vi på Kangerlussuaq Museum, der holdt åbent ekstraordinært pga strejken. Ellers har det normalt vinterlukket. Her så vi et bl.a. et udstoppet hoved af en moskusokse.
Efter museet gik vi de par kilometer der er over til lufthavnen og spiste noget frokost og fik en bajser.
Senere for ud og shopper (i hhv. supermarkedet og en 10 m2 stor souvenirforretning).
Og så håber vi at flyet rent faktisk afgår i aften kl. 21.25 grønlandsk tid.
Immaqa! (Grønlandsk for måske).

søndag den 20. marts 2016

Tur til Indlandsisen

I dag har vi været en tur til Indlandsisen. Ca. 25 km fra Kangerlussuaq ligger Indlandsisen. Og det er muligt at køre dertil af en vej som Volkswagen anlagde derud omkring år 2000, da de havde opført en testbane til biler på selve indlandsisen. Denne testbane kunne dog ikke holde til isens bevægelser (No shit Sherlock!) og projektet blev skrinlagt efter et par år. Men vejen derud er der stadig og det betyder, at man kan komme helt op på indlandsisen. Og det var vi i dag.
Det var helt uroligt at stå på et ismassiv, som ikke alene dækker 85% af Grønlands areal på 2,1 millioner km2, men også har en tykkelse på op til tre kilometer.
Isen var snedækket, men et par cm nede sås den blå is og man skulle passe på ikke at falde. Flere af os røg da også på halen. Dog ikke med behandlingskrævende skader til følge i dag.
Et sted var en stor del af isen blotlagt og man kunne se den smukke struktur af bobler og indlejret sand fra grundfjeldet. Vi kunne også røre den. Den var blød og glat. Og kold forstås.
En af guiderne viste os, at man kunne få sig en rutschetur ned af indlandsisen. Det kunne hverken min mor eller jeg lade gå fra os, så vi tog den på måsen ned af en stejl isvæg. Jeg fik sne i både øjne, næse og mund og min mor roterede 180 grader på vej ned, så hun landede med hovedet først. Men det var megasjovt og helt sikkert en unik oplevelse.

lørdag den 19. marts 2016

Russel gletsjer

Efter frokost kom den terrængående bus (nu med snekæder) atter og hentede os og så gik turen øst på.
Vi kom forbi områdets 18 hullers golfbane(!) og en juletræsplantage, som en first mover plantede for mere end 40 år siden. Jeg håber, at han fandt en anden levevej, for de fleste af juletræerne er ikke højere end mig! Og, tillige nogle sølle eksemplarer.
Vi kørte videre til et sted, hvor der lå et vrag fra et jagerfly, som styrtede ned i 1968 pga. af brændstofmangel. Det kunne ikke lande, da der var snestorm. Piloten nåede at skyde sig ud og slap med skrammer. To andre tilsvarende fly og piloter led samme skæbne (de var otte i alt, fem nåede at lande inden snestormen) og disse vrag ligger andre steder i området.
Derefter kørte vi videre til vores destination: Russel gletsjeren. Et meget smukt syn at se den kæmpestore turkise isbræ tæt på, hvis højde er mellem på 30 og 80 meter.
Vi gik i området og nyd synes en god stund inden chaufføren serverede varm kakao og småkager tilbage ved bussen og turen gik hjemad igen.

Sightseeingtur i Kangerlussuaq

I formiddags var vi på sightseeingtur rundt i Kangerlussuaq. Første kørte vi over fjeldet (hvor vi så rensdyr) og ned til byens havn, som sammen med lufthavnen er områdets livsnerve. Fjorden er dog frosset til om vinteren, men om sommeren servicerer havnen krydstogtskibe, fragtskibe og det årlige tankskib fra Mærsk, der pumper 5,5 millioner dieselolie af i dertil indrettede beholdere.
Fra havnen kan man se op på en nærliggende klippeside, hvor amerikanske soldater (og siden andre) har malet deres navne.
En af vores medrejsende faldt på isen på havnekajen og landede uheldigvis på sit kamera, hvilket medførte et stort sår på det ene øjenbryn. Bussen kørte han ind til sygeplejestationen i lufthavnen, hvor han blev lappet sammen med fem sting. Der er enormt glat alle vegne, da det skiftevis tør og fryser.
Turen videre i byen og vi fik historien om byens oprindelse: Kangerlussuaq (grønlandsk for "den store fjord") blev anlagt som amerikansk militærbase i 1940-41 som optankningssted for amerikanske fly, der skulle krydse Atlanten. Efter 2. verdenskrig overvejedes det at lukke basen, men så kom Den Kolde Krig. Basen blev nu, med tilhørende radarstationer, brugt til holde øje med potentielle russiske bombefly.
I 1992 blev basen nedlagt og overdraget til det grønlandske hjemmestyre for en samlet sum af 1$. Rigtig mange af bygningerne i byen, bla. vores vandrehjem, stammer fra basens virke i 40'erne og 50'erne. Og ikke alle er i lige god stand.
Der bor i alt 550 mennesker i byen nu, hvoraf ca. 180 af den er børn og unge under 18 år. De fleste arbejder i lufthavnen eller turistindustrien.
Kangerlussuaq har lufthavn, skole, børnehave, idrætscenter, supermarked, kirke, postkontor, hotel, flere vandrehjem, restaurant, rådhus, et par små butikker samt en enkelt lille bybus.
Byen ser noget trist ud. Mest af alt på grund af manglende vedligehold. Meeen, man kan jo heller ikke lige stikke i Silvan.
Til gengæld har området en fantastisk natur at byde på.

Så kom sneen til Grønland!

I nat er der faldet et par centimeter sne her i Kangerlussuaq. Kombineret med det utroligt flotte vejr vi har i dag, var det et smukt syn der mødte os da vi kom ud efter morgenmaden.
Den blå himmel, den hvide sne og de røde barakker klæder hinanden rigtig godt.
Min mor og jeg diskuterede lidt, forud for turen, hvorvidt her ville være sne eller ej. Nu fik vi begge ret.
Vejret har forøvrigt været meget mildt med op til otte plusgrader. Så meget af vores varme vintertøj er indtil nu blevet i kufferten. Men vi får uden tvivl brug for det, om ikke før, så når vi skal en tur på Indlandsisen i morgen.

Hundeslædetur

Her til formiddag har vi været ude at køre på hundeslæde.
Vi stod meget tidligt op (tidsforskellen drillede os og vi vågnede tidligt) og hyggede os med kaffe og nørklerier inden der blev serveret en glimrende morgenmad.
Derefter blev vi hentet i terrængående bus og kørt hen til en nærtliggende barak, hvor vi blev udstyret med sælskindstøj. Så blev vi kørt ud til en tilfrosset sø, hvor seks hundeslæder bestående af hver en fører og 14 hunde ventede. Vi skulle køre med Julius, en mand af få (danske) ord og hans fantastiske hunde. Vi blev bænket og så gik det ellers over stok og sten.
Vi kørte både på tilfrosne søer, men også over land, hvor hundene måtte slide ekstra i det, da der ikke var meget sne og is.
Vi nød hvert et sekund og var meget imponeret over Julius' kontrol over sine dyr og ikke mindst over hvad selve slæden kunne holde til. Den er vel godt og vel fire meter lang og enormt smidigt konstrueret. Vi kunne tydeligt mærke hvordan den gav sig på den helt rigtige måde, når vi kørte direkte hen over ret så store sten.
Vi kørte en lille times tid hvorefter vi holdt pause på en sø og fik noget varmt frugtsalat at drikke. Derefter gik turen tilbage igen.
Noget man ikke ved om det at køre hundeslæde, er at det også er forbundet med lugten af lort. Hundene sked lystigt med de løb og når så slæden kørte i det bredte der sig en hørm. Og, det er helt specielt lugt og meget anderledes end en "dansk" hundelort. Ganske bestemt pga. af hundenes foder.
Noget andet er, at hundeslædehunde IKKE er kæledyr og derfor ikke bliver behandlet dersom. Vi synes at vores Julius var god, men bestemt, overfor sine hunde. Han brugte pisken et par gange, men kun som "fjernbetjening", han ramte ikke dyrene. Men vi kunne høre at passagererne på nogle af de andre slæder synes at deres hunde havde fået en temmelig hårdhændet behandling.
Vi synes at det var en fantastisk oplevelse at køre hundeslæde i den smukke, urørte natur.

fredag den 18. marts 2016

Kangerlussuaq

Så er første dag her i Grønland ved at lakke mod enden.
Vi blev hentet i lufthavnen og kørt til vores hjem de næste par dage, vandrehjemmet Old Camp, der ligger ca. to kilometer fra lufthavnen. Vi fik vores værelse og kl. 11 var der et kort informationsmøde, hvor udflugtsprogrammet blev præsenteret. Dagen i dag stod på "fri leg". Så, vi begav os hurtigt ud på en tur til fods. Vi gik tilbage ind mod byen og udforskede stort og småt. Først gik vi i det lokale supermarked. Her kan det oplyses, at et blomkålshoved koster 40 kr, mens et glas Nutella koster 32 kr.
Derefter spiste vi frokost i lufthavnens cafeteria.
Vi snusede rundt i et par småbutikker med lokale, håndlavede varer. Herunder lækkert, lækkert moskusoksegarn, som jeg ikke forlader landet uden et par nøgler af. Det er dog endog MEGET kostbart, så jeg tager tilløb et par dage.
Vi fortsatte rundt om lufthavnen og om til sydsiden af Kangerlussuaq. Undervejs passerede vi broen over den enorme flodslette dannet af Indlandsisen. Sletten består af sand, som isen har slebet af grundfjeldet og som floden Watson River har transporteret ud.
Vi gik rundt og så bla. byens idrætscenter og kirke. Vi så dårligt en levende sjæl på gader og stræder. Men vi ved, at der bor 500 mennesker i Kangerlussuaq.
På godt ømme og trætte ben, stavrede vi tilbage til vandrehjemmet, hvor vi hvilede en times til inden vi blev hentet i bus og kørt ud for at spise middag.
Byens fineste (og eneste?) restaurant hedder "Roklubben" som ligger smukt med udsigt over den tilfrosne sø Lake Ferguson.
Her fik vi serveret en lækker hakkebøf af moskusoksekød med tilbehør. Efter en tår kaffe blev vi busset hjem igen.
Godt trætte efter en spændende dag, går vi nok i seng selv om klokken kun er 20.30. Det svarer dog til kl. 00.30 dansk tid.
I morgen venter en ny og begivenhedsrig dag heroppe nord for polarcirklen.