lørdag den 28. maj 2016

Skønne stunder i sommerhus






I går, inden kl. slog 14, kørte Mille og jeg op til sommerhuset i Audineseren. Maja skulle til fødselsdag fra 17-21.30 og først derefter kørte hun og Rasmus også til Vellerup i Mazdaratien.
Det betød, at Mille og jeg fik nogle timer alene. Det sker ikke så tit, så det var en kærkommen lejlighed. Da vi kom af motorvejen ved Gevninge, slog vi kalechen ned og nød det gode vejr og det smukke landskab på vej op igennem Hornherred. Vi stoppede ind i Kirke Hyllinge, hvor vi handlede ind til aftensmaden samt fredagsslik.
Da vi havde installeret os ude og inde i sommerhuset drak vi kaffe og sodavand på terrassen. Dernæst lavede vi et papmachéprojekt og så holdt vi siesta en times tid inden vi lavede aftensmad sammen. Mille havde bestilt frikadeller, så sådan blev det.
Vi gik en tur til vandet inden aftenen stod på TV og fredagsslik.
Kort efter Maja og Rasmus ankom sent på aftenen gik vi i seng og sov godt og længe.
Lørdagen tilbragte vi i haven, kun afbrudt af en tur til Skibby. Vi fik lavet lidt praktisk, Rasmus fik løbet en tur, børnene legede supergodt sammen og jeg fik strikket og slappet af.
Vi kørte hjem ved 20tiden, da vi skal i Zoo i morgen.
Jeg elsker simpelthen vores tid i sommerhuset. Det findes ikke meget der er bedre i min bog.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar