mandag den 6. juni 2016

70 års fødselsdag



I går, på Grundlovdag, på Fars dag, fyldte min far 70 år. Vejret var superflot, akkurat ligesom sidste år. Vi, mine søstre, deres mænd og babyer kom på besøg og vi spiste en lækker frokost i den superlækre gård. Vi indtog kaffe og kage i lejligheden og senere kom min faster og onkel også, og så grillede vi aftensmad sammen i gården.
Det var rigtig hyggeligt og et skønt traktement i dejlige omgivelser og godt selskab.
Hvad giver man sin 70 årige far i fødselsdagsgave? Vi kom ret hurtigt ind på idéen at vi ville give ham et billede af børn, svigerbørn og børnebørn. Som sags, så gjort. Vi blev for et par uger siden fotograferet af en fotograf i Korsør og fik et rigtig godt billede af os alle sammen. 
Min far blev rigtig glad for billedet. Det må også være dejligt at se, hvilken efterhånden stor familie man har stiftet tænker jeg. 

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar