mandag den 20. juni 2016

Country party






I lørdags var vi inviteret til et Country Party hos nogle venner, hvor værtinden fejrede sin 40 års fødselsdag. Man skulle komme udklædt, så vi havde fået lov at låne grej af min far, der er indehaver af op til flere passende hatte, herunder en ægte Stetson, samt et cowboyslips, bælte og bandana. Jeg selv var taget på raid i flere genbrugsforretninger og fandt til sidst også et passende antræk,
Det var super sjovt at se henved 50 countryklædte festdeltagere og også maden og borddækning var lige i øjet. Det var en brag af en fest og vi gav den gas til den lyse morgen og da vi stavrede hjem henved 03.30, var fuglene allerede i gang med at synge.
Vi sov til kl. 11 og var derefter faktisk ret friske, så vi gik i haven og lugede ukrudt i et, ganske vist, adstadigt tempo med en del pauser.
Omkring kl. 15 kom min far med pigerne, de havde sovet hos ham fra lørdag til søndag. 
Vi kan nu se tilbage på endnu en fantastisk weekend, som jeg synes vi har mange af i øjeblikket. I næste weekend venter endnu en af slagsen, men først en uger der faktisk også byder på en del dejlige oplevelser.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar