onsdag den 22. juni 2016

Familiestudietur til London - del 1.

I går gjorde vi noget ret skørt. Vi tog alle fire en endagstur til London! Vi havde naturligvis planlagt det i god tid i forvejen med flybilletter, transport til og fra lufthavnen mv.
Da børnene jo skulle have fri fra skole, besluttede vi at kalde det for en familiestudietur og jeg havde da også lavet et opgaveark med spørgsmål om London til dem.
Dagen startede ret tidligt og vi kørte hjemmefra kl. 05.45. Vi har i lufthavnen inden kl. slog 06.00 (motorvejen er effektiv på denne tid af døgnet) og parkerede Mazdarati. Vi havde checket ind hjemmefra og da vi jo kun havde håndbagage, gik vi gennem Security, fik hævet nogle pund og gik derefter til gaten. Herfra fløj flyet planmæssigt omkring kl. 07.15. Flyveturen forløb uden problemer og vi ankom til Luton omkring 08.05 lokal tid. Her gik vi direkte ind i en kæmpe kø til paskontrollen. Det medvirkede desværre, at vi ikke nåede vores flybus ind til London. Der kom dog en anden bus ca. 20 minutter senere, dog med en anden destination i London. Vi blev enige om, at det vigtigste at komme ind til byen, så Rasmus fik gelejdet O's med denne bus til Liverpool Street Station (i stedet for Marble Arch).
Der var en voldsom trafik ind til London, men vi ankom Tower Bridge omkring kl. 12. Vi gik over den ikoniske bro og nød udsigten over Themsen, som jo er megastor i forhold til de bette vandløb vi har i Danmark.
Vi gik derefter ad The Queens Walk, hvor der var liv og glade dage. Vi havde besluttet os for, at vi ville benytte os af taxi, hvis vi havde lyst og det havde vi efter vi gik op fra The Queens Walk. Vi skulle videre til næste destination.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar