fredag den 22. juli 2016

Hjemrejse fra Mallorca

Vi er nu krøbet til køjs hjemme i Danmark efter fantastiske 10 dage på Mallorca. Da klokken i skrivende stund nærmer sig 01.30, var det jo i går torsdag at vi havde vores sidste dag på ferieøen.
Rasmus havde allerede onsdag klaret udtjekning og betaling af vores ophold og havde i den forbindelse arrangeret sen udtjekning. Det betød, at vi gjorde som de andre dage: sov længe, spiste morgenmad og gik i poolen.
Omkring kl. 13.30 gik vi tilbage i lejligheden for at tage et bad og spise frokost. Først derefter begyndte vi at pakke. Det gik rimelig nemt og klokken lidt i 16 kørte vi fra Parque Mar og mod lufthavnen.
Det var en rygende varm dag, på billedet kan man se bilens termometer måle 35,5 grader, det steg efterfølgende til 37! Pyh!
I lufthavnen fik vi afleveret bilen, tjekket ind og kom i gennem Security på ingen tid. Så vi tog os god tid til at spise aftensmad inden vi gik ombord på SASflyet. Vi fløj planmæssigt kl. 19.25 og var i Kastrup ca. tre timer efter. Vi tog en taxa hjem, hvor min søster, svoger og niece havde hus-og kattepasset. Vi fik en god sludder inden vi nu er kommet i seng.
I morgen er det vist Store Udpaknings- og Vaskedag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar