tirsdag den 19. juli 2016

Pool og strand

I dag har livet simpelthen drejet sig om badning!
Først en rigtig lang badetur i poolen efter morgenmaden efterfulgt af solbadning og derefter badning i saltvandspoolen. Vi spiste frokost ret sent og ikke længe efter den var fortæret, hoppede ungerne i poolen igen. Rasmus og jeg holdt siesta på altanen. Da pigerne kom op igen, pakkede vi en taske og gik de ca. 10 minutter hen til den lille strand Calo des Pou, hvor vi badede til vi ikke gad mere.
Vi havde godt bemærket at der kørte et lille tog rundt og Rasmus synes vi skulle med. Så det gjorde vi fra 18.15 til 19.15, hvor det tøffede rundt i nærområdet.
Kl. 20.15 gik vi i restauranten og spiste aftensmad og som afslutning på en dejlig dag, gik vi en tur. Vi ender altid i shoppegaden, hvor der også i dag røg noget med hjem.
I skrivende stund (kl. 23.15) er pigerne lagt i seng og Rasmus og jeg nyder et glas vin på altanen inden vi også går til ro.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar