mandag den 18. juli 2016

Sa Coma







Vi har nogle venner, som også er på Mallorca i øjeblikket. Faktisk kom de herned samme dag som os. De bor ca. 40 minutters kørsel fra os, i et område der hedder Sa Coma. Vi havde aftalt, at vi skulle besøge dem i dag kl. 11.
Så vi satte vækkeur og fik spist morgenmad i god tid. Så pakkede vi en taske med håndklæder og solcreme og kørte afsted.
Vores venner bor på et hotel lige ved en lækker sandstrand, så der startede vi alle med at tage en dukkert. Vi hyggede os på stranden med at sludre og de fire unger lavede sandslotte.
Efter noget tid gik vi ind til hotellets pool og badede videre indtil vi spiste frokost på en nærliggende strandcafé.
Resten af eftermiddagen gik med solbadning og poolbadning på, hvad der nok har været feriens varmeste dag indtil videre.
Sidst på eftermiddagen kørte vi sydpå mod Cala D'or efter en superhyggelig dag i godt selskab.
Da vi kom hjem, sprang Mille straks hen og købte hendes Zoo Loco is nr. 100 (eller noget...). Den er hun blevet helt vild med og den fås ikke i Danmark. Der følger desuden en lille hoppebold med hver is.
Vi spiste aftensmaden på altanen og så gik Rasmus, Maja og Mille ud og spillede lidt udendørs bordtennis men jeg hyggede mig med strikketøj.
Resten af aftenen tilbragte vi i lejligheden godt møre efter en dejlig dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar