Rasmus og jeg har en idé om, at vi kan sove i Mazdaratien natten efter en fest vi snart skal til. Mazdaratien er yderst rummelig og hvis man kører forsæderne helt frem og lægger bagsæderne ned, kan der faktisk godt ligge to campingmadrasser. Alt dette er kommet børnene for øre og de har spurgt, om de også må prøve at sove i bilen. Vi sagde ja, betinget af, at det foregår i sommerhuset, hvor vi har carport, låge for grunden, ingen gadelys og ingen mennesker. Det var de helt med på, så i nat sover de sgu i bilen (med vinduerne på klem)!
De har soveposer, hovedpuder, iPad, telefon, lommelygter, nøgle til hoveddøren og vigtigst af alt, hinanden.
Jeg synes altså det er sejt af tøserne at turde sådan noget. Ja, nu er natten selvfølgelig ikke omme endnu, men indtil videre er der mørkt og stille i carporten. Jeg har nemlig lige sneget mig ud for at tjekke...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar