fredag den 2. september 2016

En personlig milepæl











I går løb jeg DHLstafet for første gang nogensinde. Ja, det er faktisk det første løb jeg har været tilmeldt.
Jeg kunne have forsvoret at jeg nogensinde skulle deltage i et løb, men sidste år var jeg hepper for mine kollegaer til DHL. Der fik jeg så, i en semi rødvinsbrandert, sagt at jeg ville løbe næste år. Om der var nogen der tog særlig notits af det ved jeg ikke, men jeg ville ihvertfald ikke løbe fra mit ord.
Så igennem de sidste måneder har jeg forsøgt at træne mig op til at kunne gennemføre de fem kilometer. Og det lykkedes da også. Det var hverken smukt eller hurtigt (33.48), men jeg er tilfreds med min bedrift. Jeg løb sammen med tre kolleger og min teamleder i holdet som jeg havde givet navnet "Hammerbys Heste" efter min teamleder.
Midt under min løbetur blev jeg overrasket af pigerne og Rasmus der var mødt op for at heppe. Det havde jeg overhovedet ikke regnet med og blev meget glad.
Udover løberiet er DHL jo en firmafest uden lige. Frederiksberg Kommune stillede med ca. 75 hold med tilhørende heppere. Vi havde et stort telt og vi grillede mad, drak øl og hyggede os meget.
Jeg vil ikke sige at jeg decideret nyder at løbe, men jeg ved jo at det er godt for mig. Der er ingen tvivl om, at min adfærd har ændret dig siden jeg tilmeldte mig DHL. Og for at opretholde den gode stil, har jeg nu meldt mig til et nyt 5 kilometers løb om tre uger. Jo jo!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar