mandag den 26. september 2016

Knitwork Strikkefestival








I lørdags var en veninde og jeg på Strikkefestival. Strik er jo blevet kæmpestort og i Norge viser det sig at 43% af alle norske kvinder strikker (ca. 1000 adspurgte)). Det var da også i mit år som Au Pair i Oslo 1995-96, at jeg for alvor begyndte at strikke. Jeg strikkede bl.a. et pandebånd til min mor, som hun har endnu.
Strikkefestivallen blev afholdt hele weekenden i Indre Bys kulturhus og blev arrangeret afKnitwork.dk. Min strikkeveninde Susanne og jeg tilbragte hele dagen på festivalen. Vi kom kl. 10 og gik kl. 17. Der var tre store lokaler med boder med udbud og udstillinger fra forskellige garnproducenter, -forretninger og strikdesignere. Der var utroligt mange flotte ting og vi blev voldsomt inspireret og lidt røg der da også med hjem.
Vejret var superskønt (halleluja for en september altså) så vi brugte også et par timer på at sidde udenfor og strikke (hækle for mit vedkommende). Vi spiste lækker frokost, fik en god stærk øl samt en tår kaffe med kage.
Vi faldt også i snak med andre strikkeglade(gale) kvinder og det er herligt at være sammen med så mange andre med samme interesse. Fagudtrykkene fløj omkring, teknikker blev diskuteret og erfaringer udvekslet. 
En rigtig, rigtig skøn dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar