søndag den 25. september 2016

Rejsegilde i Hvidovre Vinterbadere






I fredags var der rejsegilde i min vinterbadeklub. En stor dag for vores lille forening! Vores sauna nu rejst på den dertilhørende ponton og der mangler blot yderbeklædningen samt døre og vinduer. Nå ja, og bænke og saunaovn. Det kræver flere penge end vi pt. har kassen. Men kommer tid kommer råd. Nu ligger Saunabåden der ihvertfald. Når den er færdig vil den lige en mini udgave at det Søbad der engang i fordums tid lå i Kalveboderne.
Igennem to år har vores forening arbejdet på at kunne få egne faciliteter. Vi har været så heldig i mellemtiden at kunne benytte (leje) sejlklubbens omklædning og sauna, men nu får vi snart vores eget. Det var været et stort arbejde for bestyrelsen at få de mange godkendelser (Kalveboderne er fredet op til flere gange), skaffe finansiering samt hyre og styre byggeprocessen. Stor cadeau til dem.
Jeg glæder mig til at vinterbadesæsonen starter førstkommende weekend. Også selv om det i starten bliver uden bænke og ovn. Vi har den fælles glæde ved det kolde vand og det gode sammenhold.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar