mandag den 26. september 2016

Havmøllesafari











Lørdag d. 24. september var vi med DONG en tur på Øresund for at se på havmøller. DONG havde udloddet nogle billetter til Havmøllesafari på tre forskellige lokationer i Danmark. Jeg smed vores navn i hatten med ønsket om en tur til Middelgruden for at komme tæt på de møller der er opsat der. Vi var så heldige at få (gratis) billetter til arrangementet og sejlede ud fra Havnegade kl. 18 med det go' e skiw Langø.
Det var en utrolig smuk og vindstille aften og ombord var der fuld forplejning og en kyndig guide, der kunne fortælle om havmøller. Rasmus var meget interesseret i data omkring møllerne, pigerne var meget interesseret i de udleverede muffins og selv nød jeg den meget smukke aften på Øresund.
Der er mange meninger om vindmøller. Min helt egen personlig holdning er, at jeg synes at de faktisk er ret flotte. De er, og har været længe, en del af det danske kulturlandskab. De passe ind synes jeg, både i forhold til ønsket om en grønnere fremtid og som trademark for, at vindmøller faktisk er en af Danmarks største (om ikke den største) eksportvare.
Hov, det virker grangiveligt som om DONG, med sin gratis sejltur, solnedgang og sandwich har fået sig en ambassadør i mig. Det var jeg nok også før, bare uden at sætte ord på. Jeg kan godt lide vindmøller og kan ikke altid forstå den modvilje der er mod dem. Det skal så lige siges at jeg ikke har en dyt forstand på lydgener m.v., men der kunne jo så især flere havmøller være en mulighed. 
Hvem ved, det kan være at fascinationen ligger i generne, jeg hedder sikkert ikke Møller for ingenting.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar