onsdag den 5. oktober 2016

Høstfest på Frederiksberg










I fredags holdt vi Høstfest på mit arbejde. Efter endt arbejdstid mødtes vi til en lækker drink (en Aperol Spritz, flot i efterårsfarver) og en snack. Vi hyggede os sammen et par timer inden vi i samlet flok spadserede op til Frederiksberg Slot, hvor vi skulle have en omvisning af en kadet fra Hærens Officerskole, der holder til på slottet.
Igennem 1 ½ time fik vi set mange af de smukke rum på slottet og en tur på flagterrassen blev det også til. Herfra var der en fantastisk udsigt over hele København. Vi hørte en masse sjove historier og anekdoter inden vi gik tilbage til vores arbejdsplads, hvor vi spiste middag og hyggede os med drikkevarer og dans til ud på natten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar