onsdag den 5. oktober 2016

Sæsonstart hos Hvidovre Vinterbadere








I lørdags var ser sæsonstart i min vinterbadeforening. Kl. 09.00 bød formanden velkommen til de end 100 fremmødte medlemmer, kommende medlemmer, gæster og tilfældigt forbipasserende. Foreningen kunne byde på en kop kaffe, en bolle og en lille en til ganen. Samt en dukkert selvfølgelig.
Jeg var selv i vandet for første gang siden sommerferien og det var dejligt koldt.
Vi var meget overvældet over de mange fremmødte og kan også se at medlemstallet stiger støt. Det er skønt, for (om lidt) har vi også faciliteterne til at rumme os alle.
Da gæsterne var gået, blev en håndfuld af os medlemmer tilbage for at male beklædning til vores nye saunabygning. Bygningen skal være svenskrød med hvide vinduer, ganske som de andre bygninger på havnearealet.
Jeg glæder mig til at saunabygningen er færdig og at vi få finansieringen på plads til vigtige detaljer såsom saunebænke og ikke mindst en saunaovn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar