fredag den 28. oktober 2016

Volbeat i Forum 2016














I går var Rasmus og jeg i Forum og se Volbeat. Jeg købte billetterne tilbage i juni måned og var egentlig heldig at få fingrene i dem, da de blev udsolgt på ca. 15 minutter.
Vi havde forinden haft en lidt hektisk eftermiddag, da begge pigerne går til sport torsdage og Rasmus først kom hjem fra arbejdsrelateret tur til Tyskland kl. 19. Men mor var kommet ind for at være sammen med pigerne og vi spiste aftensmad inden vi kom lidt halvsent ud af klappen. Vi havde besluttet os for at cykle til Forum og det var egentlig en dejlig tur.
Da vi ankom, var Forum propfyldt, som i propfyldt! Det sidste opvarmingsband var i fuld gang med deres sidste numre. Vi afleverede jakkerne, fik tisset af og købte en øl. Vi orkede ikke at kæmpe os igennem masserne med vores øl, så vi gik på balkonen (man er vel over 40!) og var ustyrligt heldige og fandt to gode pladser, hvor vi satte os.
Volbeat gik på ca. 21.30 og spillede både nye og gamle numre de næste par timer. Der var igen tvivl om at publikums favoritnummer er "For Evigt" og Johan Olsen kom da også og sang med på nummeret (se video HER).
Forsangeren Michael Poulsen oplyste at han desvære havde halsbetændelse, men jeg synes ikke man kunne høre det så meget på hans vokal. Til gengæld synes jeg ikke helt, at de kom så meget "ud over rampen" som ved tidligere lejligheder vi har hørt dem. Men, det kan også være det bare er mig.
Uanset, er det et fedt band med et fedt repertoire. Vi har set dem to gange før, i Vega og i Forum.
Da koncerten var slut, havde Hr og Fru Johansen lyst til at køre ud og få en lille én. Så vi cyklede til Berlin Bar på Gammel Kongevej, en rigtig fin bar specialiseret i tysk øl. Jeg har været der en del gange og synes det er et godt sted.
Vi fik et par øl og hyggede os gevaldigt inden vi cyklede hjemad henved 01.30.
Vi glæder os allerede til næste koncert som er med Metallica i februar.

Setlist:
01: The Devil's Bleeding Crown
02: Heaven nor Hell / A Warrior's Call / I Only Want to Be with You
03: Lola Montez
04: Let It Burn
05: Sad Man's Tongue
06: Hallelujah Goat
07: Maybellene I Hofteholder
08: Slaytan
09: Dead but Rising
10: 16 Dollars
11: For Evigt
12: Guitar Gangsters & Cadillac Blood
13: Evelyn
14: You Suffer (Napalm Death cover)
15: Boa [JDM]
16: The Garden's Tale
17: Goodbye Forever
Encore:
18: Black Rose
19: Doc Holliday
20: Seal the Deal

21: Still Counting

Ingen kommentarer:

Send en kommentar