søndag den 27. november 2016

Pinlige forældre

I går havde Maja inviteret Mille i biffen for at se "Trolls". Den gik i Palads kl. 10-12, så det passede så smukt med, at Ras og jeg kunne spise brunch på en nærliggende café på Vesterbrogade.
Vi stod klar i biografen da filmen var slut for at tage mod pigerne. De skulle dog lige på toilettet og så benyttede vi chancen for at drille.
Der var en masse jule-udklædningstøj, som man kunne tage på og blive fotograferet i. Vi tog nissehuer samt skæg og hår på og stillede os op foran toiletterne.
Pigerne så ud som om de helst ville synke i jorden da de så os. Og da Maja have sundet sig valgte hun simpelthen at gå. Jeg gik dog efter og råbte "Det er mig! Mor!"
De andre forældre i biografen synes det var mægtig sjovt.
Vi har efterfølgende drillet med, at vi vil klæde os ud på samme måde til Majas skole/hjem samtale på torsdag. Det er IKKE sjovt synes Maja.
Det synes vi, Ho ho hooo...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar