mandag den 14. november 2016

Whiteover-løbet 2016


(Billede taget af Rebel Media House)

(Billede taget af Rebel Media House)



I går deltog Rasmus og jeg endnu engang i et lokalt løb, nemlig det såkaldte Whiteover løb. Der var start og mål ved Langhøjskolen og vi valgte at cykle derned. Løbet var opdelt i hhv. 5 og 10 km primært på Avedøre Holme og deltagerantallet var ca. 350.
Ruterne delte sig efter 2,3 km og vi fulgtes ad dertil, hvorefter Rasmus fortsatte af den lange rute, mens jeg nøjedes med de 5 km.
Jeg kom i mål på tiden 30.08 og var godt tilfreds. Rasmus kom i mål på 55.50.
OL-løberen fra Hvidovre Abdi Ulad deltog også og han kom i mål på 30.33. På en 10 km vel og mærke...
Løbet var velorganiseret, professionelt og med nogle fine løberuter. Det kunne vi godt finde på at deltage i en anden gang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar