fredag den 6. januar 2017

Farvel fine frøken Fenja






I går måtte vi sige farvel til vores elskede Fenja. Hun havde skrantet gennem det sidste halve år, men var overordnet set glad og tilfreds. Men i går eftermiddags stod det klart, at hun nu havde det rigtig dårligt. Vi kørte hende derfor til Københavns Dyrehospital, hvor dyrlægen hurtigt og meget tydeligt konstaterede, at det var tid til at give hende fred. Fenja ville være blevet 16 år omkring 01. april og som dyrlægen sagde, har hun haft et længere liv end de fleste katte. Vi var der alle fire for at tage afsked med hende og vi var naturligvis meget kede af det. Men også afklarede. Der var ingen tvivl om, at hun skulle havde fred.
Vi fik hende med hjem og begraver hende i morgen i haven til vores elskede sommerhus.
Det er hårdt at miste en livsledsager, som et kæledyr som Fenja var. Hun har været en del af vores hverdag siden 2001. Vi hentede hende som en halvstor, skræmt killing på Inges Kattehjem, hvor hun var blevet indleveret som gadekat. Vi tog hende med hjem til vores lejlighed i Store Hus, hvor vi også havde vores anden kat Mimer (som vi sagde farvel til i 2002). 
I 2003 fik vi Edda som selskab til Fenja. De har dog aldrig virket som perlevenner, men de havde tydeligvis en form for forståelse overfor hinanden. Jeg er spændt på, om vi kan mærke på Edda at Fenja ikke er der mere.
I 2003 fulgte Fenja med til vores første lille hus, hun var en del af vores liv da vi blev gift i 2005 og fik pigerne i hhv. 2005 og 2006. Hun flyttede med til vores nuværende hus i 2013 og har været med i sommerhuset adskillige gange, hvor hun bl.a. elskede at ligge på hemsen.
Fenja var ikke en kælekat på samme måde som Edda. Man følte sig priviligeret, når Fenja ville kæle med en. Hun har altid været sky og reserveret, men der var ingen tvivl om, at hun holdt af os - sin familie. 
Vi kommer til at savne hende helt forfærdeligt. Rasmus, når han som den første kommer ned om morgenen. Her plejede Fenja at stå klar til at få serveret morgenmaden. Pigerne, når de kommer hjem fra skole og hun som regel altid var et sted i huset som selskab. Og jeg, jeg kommer til at savne hende helt enormt. For Fenja var nok mest af alt min kat. Da vi fik hende hjem i 2001, strøg hun direkte under sengen og blev liggende der meget længe. Jeg lagde mig ned på gulvet ved siden af for at berolige hende. Det gav et særligt bånd mellem os tror jeg. Det har også altid været mig der har kunnet bære hende, sætte hende i transportkassen, give hende loppemiddel mv.  
Det bliver tomt uden hende. Men vi vil forsøge at fokusere på de mange gode år vi har haft med hende. Vi har givet hende et dejligt, kærligt og trygt liv synes vi selv og vi er faktisk også stolte af og afklarede med, at vi valgte at give hende fred da den tid kom.
Farvel fine frøken Fenni.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar