fredag den 24. februar 2017

Køkkenprojekt - Væk med tapet, tapet og atter tapet

Da vi begyndte at rive det gamle tapet ned, var det tydeligt at der formentligt aldrig har været gjort andet end at sætte nyt tapet op uden på det gamle. Det var ret morsomt at se de forskellige designs og farver, det har været gennem tiderne. Det mindre sjove var det knofedt, som vi aften efter aften måtte bruge på at komme ind til den bare væg.
På et tidspunkt i husets historie, var der også i køkkenet opsat et nedsænket træloft. Det måtte også lade livet i køkkenprojektet. Den her nedrivningsperiode var lidt hård, men man kunne godt nok hurtigt se, hvordan vores arbejde skred frem.

Husk at...



Husk at glemme bagateller.
husk at nemme, hvad det gælder.
husk at elske, mens du tør det.
husk at leve, mens du gør det.

Dette Piet Hein gruk har jeg altid holdt meget af. Som jeg husker det, hang det i min barndomsvenindes hjem. Det hang og stod sikkert i mange hjem i 70´erne og 80´erne (og måske tidligere) i form af askebægre og smørebrikker.
Piet Hein (1905-1996) var en multikunstner, der også er kendt for formen "superellipsen" som er blevet anvendt i mange arkitektoniske sammenhænge, men også til lamper og selvfølgelig til det kendte spisebord, som vi forøvrigt selv har stående i køkkenet og som vi er superglade for.
Piet Heins gruk (som er en sammentrækning af "grin" og suk") formaliserede han i 1940 og fra 1940 til 1963 blev der udgivet 20 bind med gruk.
Og et af mine favoritgruk er altså ovenstående. Måske fordi jeg selv har udfordringer med flere af sætningerne.
"Husk at glemme bagateller" - jeg er en detaljerytter og bliver ofte stresset over detaljer. Jeg ville gerne være bedre til at glemme bagateller.
"Husk at nemme hvad det gælder" - tja, nu hvor jeg sidder og gransker grukket, kan jeg da godt blive i tvivl om betydningen af netop den sætning. Enten betyder det måske at man skal have en god fornemme for det der virkelig gælder, eller gøre det der gælder nemt at gøre. Det hænger vel uanset lidt sammen med at forsøge ikke at hænge sig unødige detaljer men at kunne fokusere på det vigtige i livet.
"Husk at elske, mens du tør det" - den synes jeg ikke jeg har noget problem med. Hverken at elske eller at turde det.
"Husk at leve, mens du gør det" - Her er der virkelig mulighed for at filosofere. For hvad er det at leve? Er det (blot) at klare sig igennem livet med ægteskab, børn, arbejde, hus og have, fritidsinteresser og hverdagens trommerum? Eller et det "at leve" noget andet? Hvad vil du med dit liv? Hvad er formålet? Og er du tilfreds? Har du andre ønsker for eksempelvis karriere eller levevis? Hvis ja, hvor gør du det så ikke bare? UDlever?
Tja, jeg har selv mange, mange undskyldninger for ikke at ændre i feks. mit arbejdsliv. Noget som jeg on and off pusler med tanker omkring.
Faktisk hørte jeg i P1 forleden om en kvinde, der havde skrevet speciale om netop det: at skifte karrierespor. Hun kalder det en "eksistentiel udfordring" og behandler i specialet, hvad der gør, at nogle forfølger deres drøm og hvad der får dem til det. Og, hvorfor nogle aldrig gør det. Jeg har ikke læst hele specialet endnu, men vil gøre det. Det kan læses HER
Nå, det var en ordentlig smøre om den sidste linje i det fine gruk. Skønt, når man virkelig kan reflektere over noget.
Jeg er så heldig, at grukket nu hænger på min væg i stuen i form af en retro fajanceplatte fra Royal Copenhagen, som jeg fik i fødselsdagsgave i sidste uge. På forsiden af platten er der endog en magnet, således at man kan ophænge en lille seddel på noget man skal huske. Noget vigtigt, som f.eks. at smile fordi solen skinner.

søndag den 19. februar 2017

Sommerhuskat


Vi har taget Edda med i sommerhus denne gang. Hun er jo "blevet alene" efter at Fenja er død, så vi ville ikke lade hende være alene hjemme i fire dage. Desuden er der en af kvarterets katte, der er efter hende derhjemme. For ikke ret længe siden måtte vi til dyrlæge for at få hende behandlet for bid. Og forleden var der spor efter, at hun var blevet kanøflet igen.
Og den sidste faktor er, at det er noget så hyggeligt at have hende med. Turen her op gik rigtig godt uden uheld i kassen og efter at hun havde gennemsnuset hele hytten, fandt hun sig hurtigt til rette.

Vellerup vand



Vi har simpelthen det lækreste vand i hanerne her i Vellerup Sommerby. Det kommer fra grundejerforeningens eget vandværk, som ligger midt i sommerbyen. Alle medlemmerne er medejere af vandværket og det praler Rasmus af og til af overfor børnene. Hr. Vandværksejer...
Vandet smager fantastisk og har, på denne årstid, en temperatur på fem grader. Altså køleskabskoldt lige fra hanen.
Vores sommerhus er opvarmet med elradiatorer suppleret med brændeovn. Det er en meget tør form for varme, så vi har altid en karaffel med vand stående fremme, således at vi husker at få drukket nok. Det er heldigvis ikke svært med denne herlige "gåsevin".

lørdag den 18. februar 2017

Færdig med "Kirsebærblomstring"






De sidste 5-6 måneder har jeg strikket (on and of) på endnu en kofte. Jeg havde luret på den længe og tænkte, at den kunne blive en forårs/sommerkofte til forskel fra de mange andre jeg har strikket, som mere er til efterårs/vinter brug.
Koften hedder "Kirsebærblomstring" og er designet af norske Lene Tøsti. 
Koften er strikket i en let, blød uld og har et meget feminint udseende med et bærestykke med kirsebærblomster. 
Jeg vil sige, at det er det sværeste stykke strik jeg til dato har fremstillet. Der var mange nye teknikker, som jeg måtte sætte mig ind i: midlertidig opslagning, forkortede pinde (aka "svøb og snu" på norsk) samt islandsk aflukning (giver en mere elastisk aflukning), mønsterstrik med fire farver på én gang (er næsten umuligt) samt en meget speciel, men fin bort. 
Heldigvis er Lenes opskrift meget udførlig og rigt illustreret med diagrammer og billeder. Opskriften er på ialt 15 sider!
Jeg kan jo egentlig godt lide at blive udfordret i mit strik og det er jeg så sandelig blevet med denne kofte. Jeg har dog besluttet, at jeg, som udgangspunkt, vil bruge 2017 på mindre og nemmere projekter og primært bruge garn fra gemmerne. 
Nu må vi se om det holder...

Opskrift: Design Lene Tøsti. Opskrift kan købes på Ravelry.
Model: "Kirsebærblomstring"
Størrelse: L
Garn: Drops Baby Merino
Knapper: 13 små perlemorsknapper købt brugt da Rasmus og jeg var i Aarhus sidste år.
Mærkat: "madebySus 2017" fremstillet og købt hos Ikast Etiket
Sværhedsgrad: Svær. Mange (for mig) nye teknikker.
Bemærkninger: Jeg har strikket bolen lidt længere end angivet i opskriften og jeg har valgt at strikke belæg for at skjule klippekanterne.

Ridetur på islandske heste







Det er uge 07 og pigerne har vinterferie. Rasmus og jeg var på arbejde mandag til onsdag, mens pigerne var på ferie hos farmor. Onsdag efter fyraften hentede Rasmus dem og kørte til sommerhuset, hvor Edda og jeg allerede var ankommet.
Som altid, er det herligt at være i sommerhuset. Torsdag var vi på Skibby Genbrugsplads samt to andre genbrugsbutikker i Skibby. Og udover en handletur, var det alt vi lavede den dag. Fredag havde jeg arrangeret en anderledes oplevelse: ridetur på islandske heste. Det havde ingen af os prøvet før. Vores erfaring med heste har indtil nu bestået af trækketure på ponyer i Sommerland eller ved butikscentre. Så vi var alle fire meget spændte.
Vi mødte op kl. 11 ved Stokkebjerg Naturridning i Odsherred. Her blev vi taget i mod af Jens og to hestedamer som skulle ride med os og to andre deltager, som skulle med på turen.
Vi fik tildelt hver en hest og en strigle og så var det ellers bare om at blive fortrolig med sin hest. Rasmus' hest hed Hugin, Majas Dis, Milles Lokka og min Gloa. Jeg må indrømme, at de var noget større end jeg havde regnet med. Måske havde jeg i mit hoved forvekslet dem med en Shetlandspony?
Rasmus blev også sat til at rense alle fire hove på hans Hugin. Det klarede han fint.
Derefter var det tid til sadle op. Det var vi også med til. Slutteligt fik vi instruks i, hvordan man holder tøjlen korrekt, har fødderne i stigbøjlen og hvordan man styrer hesten.
Og så var det ellers bare afsted! Over stok og sten gik det, primært i den nærtliggende Stokkebjerg Skov men også på stranden langs Isefjorden og sågar ud i vandet, hvor hestene guffede tang i sig med største fornøjelse.
Turen foregik primært i skridt, men vi oplevede også kortere strækninger i trav og tølt. Rasmus og jeg foretrak klart skridtgang, mens pigerne godt kunne lide at der var fut på.
Vi red i mere end 1 1/2 time og det var simpelthen en fantastisk oplevelse. Både samspillet med hesten og naturoplevelsen. En rigtig herlig kombination.
Jeg kan varmt anbefale Stokkebjerg Naturridning og vi skal helt sikkert prøve det igen en anden gang.
Efter rideturen kørte vi Nykøbing Sjælland, hvor jeg kom meget som teenager, da jeg havde en veninde der boede der. Jeg kunne dog så at sige intet genkende mere.
Vi parkerede ved vandet og spiste vores medbragte mad og drak varm kakao med flødeskum. Derefter gik vi en tur i gågaden inden turen gik hjem til Hornsherred. Pigerne faldt i søvn i bilen og jeg må også indrømme at rideturen kunne mærkes.
Men, sikke dog en herlig dag!

fredag den 10. februar 2017

Metallica i Royal Arena











I går var Rasmus og jeg i det nybyggede Royal Arena og se Metallica. Metallica skulle indvi den nye arena med hele fire koncerter hhv. d. 3., 5., 7. og 9. februar. Koncerten d. 5/2 blev desværre aflyst (og udskudt til 2/9-17) pga. af problemer med forsangerens James Hetfields stemme. Så vi var noget spændte om de efterfølgende to koncerter ville blive til noget. Men det blev de heldigvis!
Min mor kom ind for at passe pigerne og så tog vi en taxa kl. 20 og var vel fremme ved arenaen ca, 15 minutter efter. Vi startede meget rock n´roll med en fadøl og så ville vi finde vores pladser. De viste sig at være placeret UNDER et stillads til en projektør (de har solgt billetterne før arenaen var helt færdig). Men der var styr på det og vi fik anvist nogle andre, og meget fine pladser, med frit udsyn til den kæmpestore scene, der var placeret midt i arenaen.
Metallica gik på lidt i kl. 22 og fyrede den derefter af i de næste par timer med både numre fra deres nye album, men også med gamle kendinge. Der var også en del instrumentalnumre og -soloer, for at skåne James´ stemme har jeg læst et sted.
Royal Arena er er supersted og jeg oplevede for første gang nogensinde, at der IKKE var kø til dametoilettet. Rasmus formåede at gå på toilettet samt købe øl på 3-4 minutter.
Udfordringen opstår, når 16.000 mennesker skal hjem på samme tid. Metroen kører ganske vist tæt ved, men den kan kun tage en brøkdel med hver gang. Vi kom dog med ret hurtigt og stod af på Islands Brygge St. og gik op til et hotel, hvorfra vi tog en taxa hjem. Vi var hjemme omkring kl. 01 og vi fik et par times søvn inden vækkeuret ringede.
Det var en superkoncert i en superarena. Musikanmelderen Thomas Treo fra Ekstrabladet gav koncerten seks ud af seks stjerner og proklamerede: "Metallica gemte det bedste til sidst. Og det gjorde publikum også". 

Se en lille video jeg optog fra koncerten HER

Setlist:

HARDWIRED
CREEPING DEATH
FOR WHOM THE BELL TOLLS
THE MEMORY REMAINS
WELCOME HOME (SANITARIUM)
NOW THAT WE'RE DEAD
ATLAS, RISE!
THE CALL OF KTULU
ONE
MASTER OF PUPPETS
FADE TO BLACK
SEEK AND DESTROY
BLACKENED
NOTHING ELSE MATTERS
ENTER SANDMAN

torsdag den 9. februar 2017

Gysertime







Det er altid både spændende og grufuldt, når man er nået så langt i fremstillingen af en kofte, at man skal til at klippe den op foran. For, man har kun én chance. Man markerer midterlinien af klippemaskerne og syer derefter på symaskinen. To retsømme og en siksaksøm på hver side. Derefter finder man en skarp saks frem og klipper. Så krydser man fingrene og håber på at det holder. For begynder det at trævle, er der intet at gøre. Ikke hvad jeg ved af.
Fordelen ved at strikke på rundpind og derefter klippe op er, at man bliver fri for vrangpinde. Når man vil strikke i glatstrik, kan man på rundpind nøjes med retpinde, som (næsten) kan strikkes med lukkede øjne. I hvert fald på de ensfarvede stykker. 
Jeg har altid været heldig med mine opklipninger og var det også denne gang på mit nyeste kofteprojekt "Kirsebærblomstring". 
Nu mangler "bare" dampning, forkanter, halskant, belæg og isyning af knapper og mærke.

onsdag den 8. februar 2017

På vej til vinterbad



Sådan så vejen ud af sydmolen (Sydpolen kalder vi det af og til) da jeg her til aften havde åbnetjans i vinterbadeklubben. Jeg var spændt på, om der overhovedet ville dukke andre op, for vejret var barsk, selv for en vinterbader.
Men, der kom heldigvis to friske medlemmer og godt for det, for vi skal, af sikkerhedshensyn, være tre for at måtte gå i vandet.
Vi tog tre friske dyb i det friske, kolde vand hvorefter turen gik hjem igen.

onsdag den 1. februar 2017

Køkkenprojekt - En gulvbevarende løsning

En af de første processer ved projekt nyt køkken var en opmåling. En tegningskitse med mål er startgrundlaget, når der skal kigges på muligheder.
Vi besluttede helt fra starten, at vi ville have en gulvbevarende løsning.
Da vi flyttede ind i huset i december 2013, fik vi gulvet skiftet i hele stueplan som noget af det allerførste.
Gulvet er sammenhængende med entre og stue.
Det betød, at når vi ville fjerne det gamle køkken, var der IKKE nyt gulv under, da vi lagde gulvet optil det gamle køkken.
En gulvbevarende løsning betød altså kort og godt at det nye køkken skulle stå nøjagtigt samme sted som det gamle. En af fordelene ved en sådan løsning var også, at installationer til vand og afløb ikke skulle flyttes.
Udfordringen var omvendt at vi var låst helt fast med hensyn til placering af nye sokler.
Vi droppede også helt tanken om klinker og gulvvarme, da det ville være et helt helt andet projekt end blot nyt køkken.
Det gamle HTH køkken var sat op i '80'erne, men i det store hele virkede indretning og funktion ganske udemærket. Køkkenet var selvfølgelig slidt, men mest irriterende var den lave bordpladehøjde på ca 86 cm samt et gammelt komfur og en elendig emhætte.
Overskabene over køkkenøen skulle også væk, på trods af at der ved den manøvre ville forsvinde en del opbevaringsplads.
Vi ønskede at "åbne" rummet mere op, så måtte pladsudnyttelsen i det nye køkken optimeres.

Klip klip!


I fredags tog jeg mig endelig sammen til at blive klippet! Det er også ca. et år siden jeg sidst blev klippet. Det var helt præcist d. 9/1-16, hvor min mor klippede et ordentlig stykke af. Jeg vil skyde på, at det siden da er vokset med 20-25 cm og det er også omtrent samme længde, frisøren klippede af i fredags. Jeg fik hende desuden til at klippe etager i mit hår. Det letter ligesom lidt ekstra oven i den mængde der er klippet af.
Ja, jeg er, som I nok kan regne ud, ikke en hyppig gæst i frisørsalonen, men jeg nyder det når jeg er der. Jeg har overvejet om man skulle kaste sig ud i en vild korthårsfrisure, men jeg har ikke helt turde endnu. Desuden trives jeg med langt hår, så, så længe det er nogenlunde til at håndtere så...
Jeg har for længst set (og anerkendt) de begyndende grå hår og har et stille håb om at de vil arbejde sammen og vokse ud og give mig en hårfarve som smukke Gun Britt Zeller.
Det må tiden vise.

Kondikonto

Intet nytår uden nytårsforsætter og i vores familie har vi lavet et enkelt: vi skal røre os noget mere (læs: det er især mig, der skal røre mig noget mere og det er da også mig der har fundet på forsættet!).
Men, det skal honoreres at røre sig og det i ganske bogstavelig forstand. Vi har besluttet, at for hver kilometer der løbes, sættes der en 10'er ind på en slags kondi-konto. Vi kalder den "Ferieopsparingen", da det er formålet med opsparingen. Vi løber os simpelthen til en herlig sommerferie sydpå.
Jeg belønnes også for at lade bilen stå og tage cyklen på job. 20 kr tur/retur udløser det.
Vi har en fast løbedag mandag, hvor pigerne er med ude på 3,3 km og i mandags løb vi alle fire. Det var både friskt og hyggeligt og gav 122 kr. på ferieopsparingen.
Rasmus er gået i intensiv træning til Copenhagen Marathon i maj og det skæpper godt i kassen.
Januar er nu gået og vi har motioneret os til den nette sum af 2135 kr!
Jeg synes at vores ordning er et sundt familieprojekt med et skønt formål.
Win, win, win!