torsdag den 9. februar 2017

Gysertime







Det er altid både spændende og grufuldt, når man er nået så langt i fremstillingen af en kofte, at man skal til at klippe den op foran. For, man har kun én chance. Man markerer midterlinien af klippemaskerne og syer derefter på symaskinen. To retsømme og en siksaksøm på hver side. Derefter finder man en skarp saks frem og klipper. Så krydser man fingrene og håber på at det holder. For begynder det at trævle, er der intet at gøre. Ikke hvad jeg ved af.
Fordelen ved at strikke på rundpind og derefter klippe op er, at man bliver fri for vrangpinde. Når man vil strikke i glatstrik, kan man på rundpind nøjes med retpinde, som (næsten) kan strikkes med lukkede øjne. I hvert fald på de ensfarvede stykker. 
Jeg har altid været heldig med mine opklipninger og var det også denne gang på mit nyeste kofteprojekt "Kirsebærblomstring". 
Nu mangler "bare" dampning, forkanter, halskant, belæg og isyning af knapper og mærke.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar