Husk at...

Husk at glemme bagateller.
husk at nemme, hvad det gælder.
husk at elske, mens du tør det.
husk at leve, mens du gør det.

Dette Piet Hein gruk har jeg altid holdt meget af. Som jeg husker det, hang det i min barndomsvenindes hjem. Det hang og stod sikkert i mange hjem i 70´erne og 80´erne (og måske tidligere) i form af askebægre og smørebrikker.
Piet Hein (1905-1996) var en multikunstner, der også er kendt for formen "superellipsen" som er blevet anvendt i mange arkitektoniske sammenhænge, men også til lamper og selvfølgelig til det kendte spisebord, som vi forøvrigt selv har stående i køkkenet og som vi er superglade for.
Piet Heins gruk (som er en sammentrækning af "grin" og suk") formaliserede han i 1940 og fra 1940 til 1963 blev der udgivet 20 bind med gruk.
Og et af mine favoritgruk er altså ovenstående. Måske fordi jeg selv har udfordringer med flere af sætningerne.
"Husk at glemme bagateller" - jeg er en detaljerytter og bliver ofte stresset over detaljer. Jeg ville gerne være bedre til at glemme bagateller.
"Husk at nemme hvad det gælder" - tja, nu hvor jeg sidder og gransker grukket, kan jeg da godt blive i tvivl om betydningen af netop den sætning. Enten betyder det måske at man skal have en god fornemme for det der virkelig gælder, eller gøre det der gælder nemt at gøre. Det hænger vel uanset lidt sammen med at forsøge ikke at hænge sig unødige detaljer men at kunne fokusere på det vigtige i livet.
"Husk at elske, mens du tør det" - den synes jeg ikke jeg har noget problem med. Hverken at elske eller at turde det.
"Husk at leve, mens du gør det" - Her er der virkelig mulighed for at filosofere. For hvad er det at leve? Er det (blot) at klare sig igennem livet med ægteskab, børn, arbejde, hus og have, fritidsinteresser og hverdagens trommerum? Eller et det "at leve" noget andet? Hvad vil du med dit liv? Hvad er formålet? Og er du tilfreds? Har du andre ønsker for eksempelvis karriere eller levevis? Hvis ja, hvor gør du det så ikke bare? UDlever?
Tja, jeg har selv mange, mange undskyldninger for ikke at ændre i feks. mit arbejdsliv. Noget som jeg on and off pusler med tanker omkring.
Faktisk hørte jeg i P1 forleden om en kvinde, der havde skrevet speciale om netop det: at skifte karrierespor. Hun kalder det en "eksistentiel udfordring" og behandler i specialet, hvad der gør, at nogle forfølger deres drøm og hvad der får dem til det. Og, hvorfor nogle aldrig gør det. Jeg har ikke læst hele specialet endnu, men vil gøre det. Det kan læses HER
Nå, det var en ordentlig smøre om den sidste linje i det fine gruk. Skønt, når man virkelig kan reflektere over noget.
Jeg er så heldig, at grukket nu hænger på min væg i stuen i form af en retro fajanceplatte fra Royal Copenhagen, som jeg fik i fødselsdagsgave i sidste uge. På forsiden af platten er der endog en magnet, således at man kan ophænge en lille seddel på noget man skal huske. Noget vigtigt, som f.eks. at smile fordi solen skinner.