søndag den 19. februar 2017

Sommerhuskat


Vi har taget Edda med i sommerhus denne gang. Hun er jo "blevet alene" efter at Fenja er død, så vi ville ikke lade hende være alene hjemme i fire dage. Desuden er der en af kvarterets katte, der er efter hende derhjemme. For ikke ret længe siden måtte vi til dyrlæge for at få hende behandlet for bid. Og forleden var der spor efter, at hun var blevet kanøflet igen.
Og den sidste faktor er, at det er noget så hyggeligt at have hende med. Turen her op gik rigtig godt uden uheld i kassen og efter at hun havde gennemsnuset hele hytten, fandt hun sig hurtigt til rette.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar