søndag den 16. april 2017

Alpe d'Vellerup

Jeg har været ude at løbe en morgentur i det smukke men kolde vejr her i Vellerup Sommerby. Det er ikke noget jeg har gjort ret meget, da her er enormt kuperet og mange græsstier. Jeg foretrækker at løbe på hårdt underlag og helst lige ud. Men, da det jo er søndag i dag er det sidste chance for at nå mit (selvkomponerede) ugeprogram som består af en kort tur (løb jeg i mandags inden vi kørte til Sverige), en intervaltur på løbebånd (løb jeg i torsdags inden vi kørte i sommerhus) og så en lang tur. Den korte tur er på ca. 3-3,5 km og jeg plejer at løbe den med pigerne. Men de holder Påskeferie siger de. Den lange tur skal være på minimum 5 km. Sidste weekend slog jeg min egen distancerekord og løb 10,5 km. I dag nøjes jeg med 5 km, da jeg vidste at jeg ikke kunne undgå bakkerne. Jeg valgte at udfordre mig selv og tog den allerværste, nemlig fra "Verdens ende" til Nordvejen. Den er slem. Men heldigvis havde jeg mine nye, fine løbesko på, som Rasmus fandt til mig i Sverige.
Nu vil jeg sætte nogle boller i ovnen, gå i bad og vente på at børnene vågner og Rasmus kommer hjem fra sin løbetur.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar