fredag den 30. juni 2017
Pixibogskup
Ja, jeg indrømmer det. Jeg er en AP - Anonym Pixibogssamler. Det er en lang historie, hvorfor jeg blev det, men så'en er det altså.
Så jeg lurer konstant efter Pixibøger, som jeg mangler i samlingen. Og med over 900 udgivne Pixibøger (+ de udenlandske) er der nok at se efter.
Det sted hvor jeg ubetinget har haft størst "høst" er på det årlige, lokale børneloppemarked ved Frihedens Butikscenter. Her finder jeg altid en masse til en billig penge (ca. 1 kr stykket). I år var ingen undtagelse, hvor jeg kom hjem med den stak som kan ses på billedet. Der var vist 45-50 stk. Nogle viste sig at være dubletter, men langt de fleste havde jeg ikke (jeg har (næsten) fotografisk hukommelse udi Pixibøger).
De nye bøger er nu registreret og indlemmet i samlingen.
Det gode er at det er en billig omend, indrømmet, lidt sær hobby.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar