fredag den 9. juni 2017

Præstemosebadet



Også kendt som Hvidovre Friluftsbad. Jeg har været der to gange på de 20 år vi har boet i byen. Første gang var i juni 2006, hvor min mor, en lille Maja og jeg var der og anden gang var så i dag, da jeg cyklede derind efter arbejde for at svømme. Jeg kan godt lide at svømme og forsøger at gøre det jævnligt. Jeg plejer at tage i Valby Vandkulturhus, men da nu vores "eget" friluftsbad havde åbent, ville jeg prøve det. 
Det var superfint til formålet og vandet er 26 grader. Udover et 25 meters bassin er der et lille soppebassin. 
Derudover er det en beachvolleybane og et stort, grønt område. 
Jeg svømmede mine 60 baner og cyklede hjem og hold velfortjent weekend. 
Jeg tænker, at jeg vil svømme i Præstemosen sommeren over. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar