fredag den 14. juli 2017

Cap de Formentor

Cap de Formentor er Mallorcas nordligste punkt og både sidste år i og i år så jeg den karakteristiske halvø fra flyet på vej hertil og ville gerne derud. 
Der er kun omkring 13 km fra Port de Pollenca og ud til den yderste spids. Men det tager sin tid at køre derud, da vejen snor og bugter sig op og ned ad bjergsiderne. Vejen er forøvrigt konstrueret af samme ingeniør, Antonio Parietti, som også lavede vejen til Sa Calobra, som vi kørte på sidste år. Vi adskillige vilde geder på vej derud og pigerne fik også lov til at komme helt tæt på én.
Der var en fabelagtig udsigt deroppe fra et par hundrede meter over havet. Efter en is i cafeteriet under fyrtårnet kørte vi sydpå igen. Vi gjorde holdt i byen Santa Margalida som lå ca. midtvejs på vejen hjem. Vi fik en tår at drikke og gik lidt rundt i byen, som ikke virkede det mindste turistpræget. Meget autentisk. Vi studsede lidt over flaget på kirken, der minder meget om Dannebrog.
Vi ramte Cala d'Or omkring kl. 20.30 og pigerne smuttede straks ned og så trylleshow, mens vi forberedte lidt mad.
En lang, men skøn dag har vi haft. Endnu en til samlingen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar