søndag den 9. juli 2017

Copypaste Mallorca

Vi er gået på sommerferie! Pigerne for to uger siden og Rasmus og jeg i fredags. Vi har mere eller mindre kopieret sommerferien fra sidste år, da det var en bragende succes. Vi har pakket vores sydhavsfrugter og er fløjet til Mallorca. Samme flyafgang som sidst (kl. 06.05!), sammen biludlejningsfirma, samme ressort, ja endda selv samme lejlighed som sidst.
Flyveturen herned gik planmæssigt, dog med undtagelse af, at stakkels Mille blev syg på vej herned. En dundrende hovedpine efterfulgt af gentagende opkastninger. Så hun var ikke helt frisk da vi ankom Parque Mar. Da vi ankom så tidligt (ca. kl. 11.45) var vores lejlighed ikke klar endnu. Men vi skiftede til badetøj og fik Mille ind i skyggen på en solseng. Efter at have kastet op endnu engang, faldt hun i søvn. Søvn er helende, for da hun vågnede var hun klar til både badetur og is. 
Vi badede lystigt resten af dagen og kørte også en tur i supermarkedet Eroski og handlede ind. Vi spiste tapas i lejligheden og gik derefter en aftentur. Vejret er fabelagtigt hernede, omkring 28-30 grader. 
Vi sluttede dagen på altanen med et glas rosé i fuldmånens skær og glæder os over, at vi skal være hernede længe endnu. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar