lørdag den 5. maj 2018

Colour Run i Valbyparken




I dag har Maja og jeg deltaget i Colour Run løbet i Valbyparken. Ingen af os havde prøvet  det før, så vi var meget spændte. Vi iførte os hvidt tøj og cyklede afsted til Valbyparken. Vi cyklede langs Kalveboderne som er en meget smuk rute. Og vi var så heldige at høre en nattergal synge (Hør den her https://youtu.be/StCN9EEKTrU)
Kl. 11.15 stillede vi os i kø til at få vores løbenummer mm. og bagefter slog vi lejr indtil starten gik kl. ca. 13.15.
Undervejs på ruten passerede man nogle porte, hvor man blev tildænget af forskellige farver. Vi løb den 5 kilometer (nok nærmere 4,5) lange tur og var egentlig overrasket over, hvor mange der gik i stedet for løb. Men nevermind, det var en fin tur.
Efter løbeturen var det underholdning på scenen og med jævne mellemrum kastede vi alle farve op i luften samtidig således, at man blev helt dækket af farve.
Ved 15 tiden cyklede vi hjemad og startede med at tage et bad. Der skulle skrubbes godt til for at få alt farven ud af håret og af huden.
Det har været en rigtig sjov oplevelse, der bestemt ikke blev mindre god af, at vejret var fantastisk.
Det kunne vi godt finde på at gøre igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar