onsdag den 27. juni 2018

Fru Formand holder tale


Jeg har gennem de sidste fire år været medlem af skolebestyrelsen på børnenes skole. Det sidste år sågar som formand. Det betyder bl.a. at jeg er ordstyrer ved vores månedlige møder og så har jeg også vundet tjansen at holde tale ved 9. klassernes dimissionsfest her til aften.
Det er bare SÅ MEGET out of my comfort zone sådan at stille mig op på en scene, med en mikrofon i hånden og så holde tale foran 150 mennesker.
Det har godt nok fyldt lidt hos mig den sidste uges tid. Talen fik jeg sådan set hurtigt skriblet ned, det var mere tanken om at holde den, der gav mig sommerfugle i maven.
Men jeg gjorde det! Og det gik rigtig godt og lige efter planen. Der blev grinet og klappet de rigtige steder.
Alt andet lige kan jeg bruge oplevelsen som et levende eksempel på, over for børnene, at vise, at man kan mere end man tror.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar