mandag den 4. juni 2018

Oplevelsesrig weekend





Vi har godt nok haft en weekend med mange skønne oplevelser! 
I fredags efter job mødtes jeg med nogle tidligere kollegaer på en græsplæne på Frederiksberg. Her drak vi rosé, spiste chips og hyggede os. Ud på eftermiddagen stødte Rasmus til og efter endnu en flaske rosé, cykle han og jeg i Royal Arena. 
Her overværede vi en koncert med musikken fra serien Game of Thrones, som jeg er helt vild med. Det var en superfin koncert i fine omgivelser. 
Efter koncerten cyklede vi hjem over Amager  Fælled i bulderragende mørke (ikke min idé). Vi kom heldigvis hjem i god behold. 
Lørdag tilbragte vi først i hjemme i det fine vejr og ud på eftermiddagen kørte vi til Dyrehaven. Vi havde medbragt mad som vi spiste under træerne og derefter kørte vi en skøn tur i en kapervogn. 
Så gik vi ud til Ulvedalene, hvor vi alle fire havde billet til Det Kongelige Teaters forestilling "Røde Orm". Det var som altid en storslået oplevelse i fantastiske omgivelser. Og atter var vi heldige med vejret. Det har vi været alle år. 
Søndag smurte vi nogle gode madpakker og kørte til Møn. Her tog på vi på Møns Klint (Jydelejet) og fandt forsteninger og badede. Det er nok et af vores favoritsteder i Danmark. Sikke et landskab!
Der efter tog vi hjem til Rasmus' moster Inger, hvor også Birthe var på besøg. Vi spiste aftensmad sammen og fik en kop kaffe inden vi kørte tilbage mod Sjælland. Vi gik straks i seng efter en fuldstændig fantastisk weekend. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar