søndag den 10. juni 2018

Søndagskoncert på Nemoland

I aften var vi igen til søndagskoncert på Nemoland på Christiania. Det var vi også for et par uger siden, hvor vi sÅvar til den fedeste koncert med Wafande (med venner).
Nemoland afholder gratis koncerter hver søndag i sommerhalvåret og har nogle ret fede navne på programmet. I dag var det f.eks. Hugo Helmig, som vi har hørt en del i radioen og set på TV.
Vi kørte hjemmefra ca. 18.30 og hentede Maja fra en fødselsdag. Derefter kørte vi ind til området omkring Nyhavn og fandt straks en parkeringsplads. Vi gik over Inderhavnsbroen og spiste noget mad på det relativt nyåbnede Broens Gadekøkken og gik derefter til Christiania. Vi købte en fadø og stillede os helt op til scenen. Kl. 20 introducerede Per Vers, som var konferencier, aftenens hovednavn: Hugo Helmig med band. De spillede den næste times tid og vi hørte alle deres kendte hits og også et par nye numre. De gjorde det rigtig godt og man kunne se, at de hyggede sig.
Da koncerten var slut købte vi en pandekage og satte os hørte noget andet musik en stund. Jow, der er gang i den på Staden.
Inden vi gik, foretog vi et par småindkøb i boderne... Altså, pigerne købte sig hhv. en T-shift og en mulepose i souvenirboderne.
De er begge ret begejstret for Christiania og den mangfoldighed der er. De kan dog også godt få øje på (og lugte) hash’en og det politi, der er ret synligt derude i øjeblikket. De virker dog på ingen måder utrygge og jeg mÅ sige, at alle er meget søde og rare og man fornemmer virkelig, at der er plads til alle. Også til en børnefamilie fra provinsen, der blot kommer for musikken og en pandekage. 
Pigerne nåede lige en hoppetur på Havnegades trampoliner inden vi cruisede hjemad med kalechen nede på denne lune sommeraften.
Pigerne er ganske vist kommet aaalt for sent i seng i aften, men til gengæld tror jeg aldrig at de vil glemme at deres forældre har taget dem med på Christiania.
Jeg glæder mig allerede, til vi skal derind igen.

1 kommentar:

  1. Ditte Marqvard Andersen22. juni 2018 kl. 12.15

    Lyder hyggeligt:-) Det kan være at I skal tage mig med en gang også, for jeg har aldrig været der.

    SvarSlet