tirsdag den 10. juli 2018

Portugal - dag 03

I dag sov vi længe, pigerne endog temmelig længe og fik først øjne, da morgenmaden var klar.
Efter morgenmaden gik vi til poolen, hvor vi solbadede, badede, kælede med en af ejendommens to katte, læste og jeg fik færdiggjort et hækleprojekt: en strandtaske. Jeg fik også svømmet 1 km i poolen (76 baner á 14 m), der skal jo noget til at forbrænde ferielækkerierne.
På et tidpunkt harcelerede ungerne højlydt over at det var på høje tide med frokost! Klokken var 13.30!
Meeeen, Milles telefon havde ikke skiftet til Portugaltid, så klokken var faktisk kun 12.30. Men, nuvel, vi servede naturligvis en lækker frokost for vores børn.
Efter frokost kørte vi til supermarkedet Jumbo i Cascais og handlede ind til de næste par dage. Jumbo er nok at sammenligne med en Føtex rent størrelses- og sortimentsmæssigt. De har bl.a. et stort udvalg af ferske fisk og skaldyr, hvilket man tydeligt dufter, når man kommer ind i butikken.
Da vi kom hjem igen, slappede vi af ved poolen og indendørs.
Om aftenen havde vi jo bestilt bord i restauranten på "spøgelseshotellet" Muchaxo og var meget spændte på oplevelsen. Vi var aftenens første gæster og fik et superfint bord ved vinduet med den flotteste udsigt.
Der var stort set ingen gæster, hvilket blot bestyrkede, at dette hotel er en skygge af sig selv ift. til fordums tid. I forhallen udstilles falmede fotos af berømtheder som eksempelvis Kofi Anan og Georg Lazenby, der engang har besøgt hotellet.
Da vi havde spist en udemærket treretters middag, kom en Hr. Schwann-lignende herre hen til vores bord og tilbød at tage et foto af os til minde om en god aften. Det havde han gjort i 53 år fortalte han.
Vi kunne ikke få os selv til at sige nej og han tog et rædselsfuldt billede af os, hvor vi sidder kamrøde i hovederne pga. en kraftig blitz, der tydeligt kunne ses i ruden bag os. Det kunne den skønne udsigt så til gengæld ikke...
Han noterede vores navn og adresse på et stykke papir og opkrævede derefter 20 € for servicen. Nu kan vi så spændt vente på, at der lander et billede i vores postkasse sendt med snailmail!
Jeg har allerede proklameret, at det kommer op at hænge i stuen. Sgu!
Rasmus er i tvivl om, om manden får sendt os det rigtige billede, eller om vi ender med et billede af en fremmed familie. Hvis der overhovedet dukker noget op...
Det var i det hele taget en meget spøjs oplevelse.
Men, om vi begriber hvorfor et hotel med en sådan beliggenhed ikke er propfyldt her i højsæsonen? Vi burde havde spurgt "fotomanden" om hotellets historie. Han har velsagtens været med fra starten.
Vi kørte hjem med et smil på læben og en oplevelse rigere (og 20 € fattigere) og krøb mere eller mindre til køjs med det samme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar