Forrige weekend var vi med DFDSfærgen på Majas fødselsdagstur til Oslo.
Vi havde medbragt mad, som vi spiste i vores kahyt på 6. dæk. Vi tilkøber altid en kahyt med vindue, det synes vi giver en helt anden oplevelse af sørejsen.
Efter maden hyggede vi os ombord, med shopping og drinks og hestevæddeløb i baren.
Fredag morgen spiste vi morgenmadsbuffet i restauranten og nød den smukke indsejling til Oslo. Kl. 10 gik vi i land og styrede mod Aker Brygge. Her kom jeg meget i '95/'96, da jeg var Au Pair i Oslo. Området har dog forvandlet sig meget og er et superekslusivt område. Det karismatiske klokketårn står der dog stadig og skuer ud over Oslofjorden.

Vi slentrede lidt omkring og købte lomper og skolebrød (som vi plejer) samt proviant til turen hjem. Så gik vi på Akershus Festning, hvor det netop denne dag blev afholdt arrangementet "Verdens kuleste dag". Det bestod af en masse foreninger som gav en smagsprøve på deres virke. Pigerne fik blandt andet lavet indkøbsnet af T-shirts og fik også sømmet en fuglekasse sammen , som vi tog med hjem (plus én i samlesæt).
Derefter gik vi ombord på færgen, skiftede til løbetøj og løb os en 5 km tur. Vi løb bla. op og ned af den smukke Opera to gange. Det var hårdt, men en fed oplevelse.
Tilbage på færgen fandt vi badetøjet frem og tog en dukkert i badeområdet ombord.
Pigerne fik også shoppet en del tøj, der var gode besparelser at hente i butikken.
Søndag morgen spiste vi atter morgenmad i restauranten inden færgen lagde til i Nordhavnen kl. 09.45.
Vi tog S-toget hjem igen efter en skøn tur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar